Per Worm og De Særligt Sensitive


Per Worm – Sang, guitar, lap steel
Thomas Vang – Bas
Tom Lindby – Trommer, keys

Lyt til Per Worms nye single, To skridt: bfan.link/to-skridt


Per Worm

Per Worm har turneret landet rundt de sidste årtier, optrådt på store og små scener over hele landet, og vundet priser indenfor comedy og storytelling.

“Jeg kom ind på gymnasiet i 1997 og blev smidt ud 3 måneder efter. Så gik nætterne med smøger og guitar, og det har de gjort lige siden.”

Rost til skyerne
I 2018 opførte han det anmelderroste one man show Rost til skyerne, der kørte for udsolgte teatersale.

Salmebogen
Hans samarbejde med Færøske Teitur ledte til et fælles bidrag til Salmebogen, med sangen Uden Dig.

Citater

Hølotet i Thyholm
“Deltagerne oplevede en troubadour, der med anekdoter og skarpe iagttagelser – leveret med timing, præcision og underspillet nordjysk humor – kunne tryllebinde et publikum. En aften med Per Worm er mere opsang end popsang, og kombinationen af de gode grin og den bagvedliggende alvor i budskaberne gør, at man virkelig får noget med sig hjem.”

Klondyke, Ivan Pedersen
“Det er ret hårdt at prøve at gøre sig gældende i Allan Olsen og Hausgaard-land som storyteller og troubadur, men det ER helt oppe i den liga, vi skal finde Per Worms performance. Per er selvfølgelig med sin opvækst i Hirtshals rundet af det samme stof, som førnævnte, og har tydeligvis, som dem, fortællergenet liggende i DNAét, men hr. Worm kan så addere med en uddannelse i klassisk guitar, således helheden lige løfter et notch op.

Sangskriverens ubesværede håndering af sit instrument tilføjede mange lækre, musikalske facetter til sangene – farver, temaer og klange, som man ikke så tit oplever fra guitarspillerne i klassiske sangskrivermiljøer (sagt af en, der selv lyder ligesom sådanne).

Per Worm var, med sine 2 lydhøre akkompagnatører på henholdsvis kontrabas, Thomas Vang og Tom Lindby på percussion, et nyt skønt bekendtskab, og solisten og hans musikere havde klubbens publikum lige der, hvor de ville ha ́ os. Per Worm m. duo får hermed Club Klondykes varmeste anbefaling.”

Vejle Lokalblad
“Han er meget sjov på den der nordjyske måde. Jo, det kan sagtens være Allan Olsen der skrives om, for denne nordjyske sangskriver er hovednavnet denne aften på spillestedet, og han er om nogen barberskarp med ord og underdrivelse der rammer og spidder. Men det er ikke ham der tænkes på her, for før ham er Per Worm på scenen. En mand fra Hirtshals med stor musikalitet og skarp humor.”

Kontakt

Mobil: 22 17 79 23
E-mail: perworm@gmail.com